Den perfekte begynder hue for dig der aldrig har strikket en hue før.
Back to Basic huen er super nem og hurtig at strikke og et rigtigt godt bud på din allerførste strikkede hue. Strikkeopskriften består mest af retmasker, og ribkanten er en helt enkel kombination af ret og vrang. Det betyder, du kan koncentrere dig om at lære det, der måtte være nyt: at strikke rundt på rundpinde og strømpepinde. Huen strikkes rundt på en 40 cm rundpind og toppen strikkes på strømpepinde, eller med magic-loop metoden, hvis du foretrækker det. Huen er designet til tykt garn, der strikkes med pind 9, og du vil blive overrasket over hvor hurtigt det kan være at strikke en hue, når den strikkes på 9 mm pinde.
Back to Basic Huen er designet til Malabrigo Rasta garn på pind 9, men du kan sagtens bruge en anden chunky garn, hvis bare strikkefastheden matcher nogenlunde. Malabrigo Rasta garn er en letfeltet enkelttrådet garn i 100% merino uld fra fritgående får i Uruguay. Det fede merinogarn er enormt taknemmeligt at strikke med, og det er ingen sag at få en jævnt strikket hue, der ser fantastisk ud.
Huen passer til hovede omkreds 51-58 cm
Huen som beskrevet her vil passe til de fleste kvinder og endda mange mænd, da den har masser af stretch. Mål hovedets omkreds lige over ørerne. Opskriften indeholder instruktioner for at tilpasse opskriften til hovedeomkreds 55-62 cm, hvis der ønskes en større hue.
Sværhedsgrad: Begynder
Opskriften er helt enkel og indeholder tips og links til YouTube videoer til de par ting, der måske er lidt ufamiliære. Malabrigo Rasta garnet er både nemt og hurtigt at strikke med. Vi opfordrer nye strikkere til at melde sig ind i vores Facebook gruppe Strikkeklubben for begyndere og letøvede, hvor man kan søge råd og vejledning, også til opskriften her.
Det får du:
- Strikkeopskriften på Back to Basic Huen (printervenlig PDF)
Det skal du bruge:
- Anbefalet garn: 1 fed Malabrigo Rasta, 150 gram
- 100 % merino uld
- 10 masker per 10 cm i glatstrik på pind 9 mm
- 82 meter per 150 gram
-
9 mm rundpinde 40 cm
-
9 mm strømpepinde eller 9 mm rundpinde med langt kabel til Magic-Loop
- garnnål, saks
- evt. en strikkemarkør der passer til pind 9
- evt. Kæmpe Faux-Fur Pom Bomb
Denne strikkeopskrift sælges også som del af et strikkekit med Malabrigo Rasta Garn og Kæmpe Faux-Fur Pom Bomb. Strikkepindene kan med fordel købes som et huesæt med både rundpind og strømpepinde.