Strikkecafe i Hørsholm - 16. april kl. 17.
Kom med til en hyggelig og uformel strikkesalon, hvor der er plads til både grin, garn og gode samtaler.
Uanset om du er helt ny med pindene eller har strikket i årevis, er du hjerteligt velkommen. Du behøver ikke kende nogen på forhånd – her er der plads til alle, og vi mødes om det, vi har til fælles: glæden ved at strikke.
Strikkesalonen er en aften, hvor du kan fordybe dig i dit projekt, få hjælp hvis du sidder fast, lade dig inspirere af andres strik og bare nyde et par timer i godt selskab.
Det får du
- Kaffe, te og lidt sødt
- Tid og ro til at strikke i godt selskab
- Mulighed for sparring, inspiration og strikkesnak
Praktisk information
- Hovedgaden 55B (Codanhus), 2970 Hørsholm
- 16. april kl. 17-20
- Plads til 20 deltagere
- Pris: 50 kr per person
Medbring
- Et projekt du har lyst til at strikke på
- Evt. et projekt du gerne vil have hjælp til
- Og meget gerne et færdigt projekt, du er stolt af og har lyst til at vise frem
Aftenens ramme (helt uformelt)
- Velkomst ved Henni
- "Hvad strikker du på?"-runde
- Fri strik og hyggesnak
- "Se lige hvad jeg har lavet!"-runde (fremvisning af færdige projekter)
- Mere fri strik
- Mini garnbutik åben den sidste halve time
Bemærk
Strikkesalonen har et begrænset antal pladser.
Billetten kan ikke refunderes, men du er velkommen til at overdrage den til en anden, hvis du skulle blive forhindret. Husk at sende navn mv. på den nye deltager til shop@strikmedhenni.dk
Dørene er åbne fra kl. 16.45. Benyt indgang 55B og følg skiltene til receptionen.
---
Jeg ser frem til at møde dig!
Med venlig hilsen
Henni