Strik et smukt og blødt sjal med vævestrikket mønster.
Strikkekit i Malabrigo Mechita til at strikke Afternoon in Lisbon Sjalet designet af Lisa Hannes fra Maliha Designs.Opskriften medfølger og er på dansk.
Afternoon in Lisbon er et vidunderligt stort og smukt tofarvet sjal, der giver mulighed for at lege med både farver og mønstre. Det er et projekt, der holder dig engageret, samtidig med at det faktisk er ret nemt at strikke. Det strikkes på pind 3,5 mm. Hele sjalet strikkes i retstrik, og det geometriske mønster, der er inspireret af mosaikker på gaderne i Lisbon, strikkes med teknikken vævestrik.
Sjalets størrelse
Garnpakken her er til at strikke Lisbon sjalet i størrelse Large. Såfremt strikkefastheden stemmer, så har det færdige sjal målene:
208 cm x 55 cm
Malabrigo Mechita garnet
Sjalet er designet med Malabrigo Mechita. Det er et fint enkelttrådet og vidunderligt blødt garn i 100% merinould. Mechita er som alle Malabrigos garner håndfarvet og farverne er dybe og rige. Garnet løber 384 meter per 100 gram, og der skal bruges 400 gram Mechita fordelt på to farver til at strikke Afternoon in Lisbon Sjalet. Sjalet strikkes på pind 3,5 mm, hvilket er lidt større end den anbefalede pindestørrelse for garnet. Det er med til at sikre at sjalet får et blødt fald.
Om opskriften
Opskriften er velegnet til begyndere. Der strikkes fladt og udelukkende i retstrik. Mønsteret laves ved at tage masker løst af, det vil sige ved at flytte en maske fra venstre til højre pind uden at strikke den. Der strikkes således kun med 1 farve af gangen: 2 pinde med den ene farve, så 2 pinde med den anden farve. Man holder altså kun 1 farve i hånden af gangen. Dette er magien bag vævestrik. Man kan danne smukke og komplicerede mønstre blot ved at tage masker løst af, så de får farven fra rækken nedenunder.
Strikkeopskriften er både skreven og med diagram. Diagrammet er vellavet og der er gode instruktioner til, hvordan man følger det.
Strikkeopskriften er designet af Lisa Hannes fra Maliha Designs, og det er den danske oversættelse, der her sælges med licens. Den originale engelske strikkeopskrift kan købes på Ravelry.
Farverne
Jeg har sammensat flere forskellige farvekombinationer til Afternoon in Lisbon. Vælg din foretrukne farvekombination i rullemenuen øverst. Jeg har valgt kombinationer, der har en god kontrast så mønsteret træder tydeligt frem, og typisk har jeg valgt en neutral farve og en farve, der har lidt mere spræl. Det synes jeg giver rigtig gode resultater, men der er masser af andre smukke muligheder. Skriv til mig på email shop@strikmedhenni.dk, hvis du ønsker at sammensætte din egen garnpakke til sjalet.
Strikkekittet indeholder
200 gram Malabrigo Mechita garn i farve A
200 gram Malabrigo Mechita garn i farve B
Dansk strikkeopskrift Afternoon in Lisbon Sjalet som PDF
Farverne ses på billederne og er angivet i rullemenuen. Vælg din farvorit farvekombination i rullemenuen øverst.
Strikkehjælp og inspiration
I marts 2023 afholdt jeg en knitalong, hvor vi var en hel masse, der samtidigt strikkede på Afternoon in Lisbon Sjalet. Du kan se nogle af de sjaler, der blev strikket på Instagram under hashtagget #LisbonKAL. Jeg har også skrevet et blogindlæg, der kan hjælpe dig godt i gang med at strikke sjalet:
Jeg sender garnet som MyPack Collect pakke med PostNord, og det er gratis. Strikkeopskriften sendes som PDF-fil på email, samtidigt med at garnet pakkes. Leveringstiden fra du bestiller og til pakken kan afhentes i din nærmeste PostNord pakkeshop er typisk 2-3 dage med levering mandag til lørdag. Pakken kan spores hele vejen. Læs mere om levering her.