Gratis levering ved køb over 500 kr.

Mariscala Huen - Strikkeopskrift
Mariscala Huen - Strikkeopskrift
Mariscala Huen - Strikkeopskrift
Mariscala Huen - Strikkeopskrift
Mariscala Huen - Strikkeopskrift
  • Indlæs billede til gallerivisning Mariscala Huen - Strikkeopskrift
  • Indlæs billede til gallerivisning Mariscala Huen - Strikkeopskrift
  • Indlæs billede til gallerivisning Mariscala Huen - Strikkeopskrift
  • Indlæs billede til gallerivisning Mariscala Huen - Strikkeopskrift
  • Indlæs billede til gallerivisning Mariscala Huen - Strikkeopskrift

Mariscala Huen - Strikkeopskrift

Normalpris
45,00 kr
Udsalgspris
45,00 kr
Normalpris
Udsolgt
Stykpris
pr. 
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Strik en flot hue med et effektfuldt mosaikmønster i to farver.

Mariscala Huen strikkes i tofarvet vævestrik. Det detaljerede mosaikmønster ser avanceret ud, men vævestrik er en overraskende enkel måde at strikke med flere farver på: Du arbejder kun med én farve ad gangen, mens mønsteret dannes ved at tage masker løst af.

Huen strikkes rundt nedefra og op. Først strikkes en enkel ribkant, og derefter begynder det vævestrikkede mønster, som strikkes efter et diagram. Mønsteret fortsætter op gennem huen og afsluttes med indtagninger, der giver en flot spiral-mønstret top.

Mariscala er et godt projekt til den letøvede strikker og den eventyrlystne begynder, der har lyst til at prøve kræfter med vævestrik og diagramlæsning.


Det får du

  • Strikkeopskriften på Mariscala Huen
  • Dansk udgave, printervenlig PDF
  • Opskriften leveres via email med downloadlink

Garn og farvevalg

Mariscala Huen er designet i Malabrigo Arroyo, et blødt, håndfarvet og 4-trådet garn i merinould med en løbelængde på 306 meter pr. 100 gram.

Du skal bruge:

  • ca. 50 g Malabrigo Arroyo i farve A
  • ca. 50 g Malabrigo Arroyo i farve B

Farver:

Vælg to rolige farver med god kontrast, så det fine mosaikmønster træder tydeligt frem. Den originale Mariscala Hue er strikket i Sunset og Pearl.

👉 Du finder et stort udvalg af Malabrigo Arroyo her i webshoppen, hvis du vil strikke Mariscala Huen i det anbefalede garn.

Mariscala på pindene i Arroyo farverne Glitter og Natural
Min Mariscala Hue på pindene i Malabrigo Arroyo Glitter og Natural.

Pinde:

  • 40 cm rundpind 3,5 mm (ribkant)
  • 40 cm rundpind 4 mm (huens krop)
  • strømpepinde 4 mm eller en lang rundpind 4 mm til magic loop (toppen)            (juster pindestørrelser for at opnå den korrekte strikkefasthed)

Strikkefasthed: 25 masker og 56 omgange = 10 × 10 cm i vævestrikket mønster på pind 4 mm.


Størrelse

Opskriften har én størrelse.

Omkreds ved ribkant: ca. 45,5 cm
Højde: ca. 20,5 cm


Lær at strikke vævestrik efter diagram

Er du ikke vant til at strikke efter diagram, får du hjælp til netop det.

I min danske hjælpevideo gennemgår jeg diagrammet til Mariscala Huen og viser, hvordan du strikker mønsteret. Vi strikker de første omgange sammen, ser på farveskift og taler om, hvordan du kan genkende, hvor du befinder dig i mønsteret og opdage eventuelle fejl, inden du når for langt.

Jeg har desuden lavet en kort hjælpevideo til den vrangudtagning, der bruges i opskriften:


Sværhedsgrad: Letøvet / Eventyrlystne begyndere

Mariscala Huen er et fint lille projekt til at lære at strikke tofarvet vævestrik efter et diagram. Det kan være en fordel at have prøvet et mere enkelt vævestrik-mønster først, f.eks. Morton Halsrøret, men det afhænger helt af dit temperament og din lyst til netop det her projekt. Her er de teknikker, der er involveret:

  • slå masker op
  • strikke ret og vrang
  • strikke rundt
  • tage masker løst af
  • strikke efter diagram
  • udtagninger i lænken
  • højre- og venstredrejede indtagninger
  • strikke en lille omkreds på strømpepinde eller med magic loop

Det originale design

Mariscala Huen er designet af Cori Schrader (the Knitted Pineapple) og er oprindeligt udgivet i Malabrigo Book 15: Time for hats. Den engelske originalopskrift kan købes hos designeren på Ravelry. Den danske version, jeg sælger her, er oversat af Strik med Henni med tilladelse og licens fra Malabrigo Yarn.

I marts 2026 var Mariscala Huen projektet i en Strik med Henni vævestrik-knitalong. De danske hjælpevideoer blev oprindeligt lavet til knitalongen og er fortsat frit tilgængelige, så du også kan bruge dem, når du strikker huen nu.