Hvad end du strikker eller hækler, så vil de her bier med garanti få smilet frem
Hvis du har kigget lidt rundt i webshoppen, så har du muligvis gættet, at jeg er glad for bier :-). Nu fås de skønne honningbier også som maskemarkører med en hægte, der bruges til både hækling og strik. Sådanne låsbare maskemarkører kan bruges til at markere en enkelt maske, og i modsætning til ringmarkørerne, kan de flyttes rundt efter behov.
Maskemarkørerne består af en hægte med et vedhæng - i dette tilfælde er vedhængene fem skønne bier og en bikage, der er perfekt til at markere begyndelsen på en omgang. Vedhængene matcher sættet med Honningbi Strikkemarkører med ringe, og sammen udgør de en uimodståelig gave til enhver strikker.
Garn og hæklenål er ikke inkluderet.
Egenskaber:
Sølvfarvede hægter med vedhæng i metal og emalje
Sæt inkluderer 6 låsbare maskemarkører og leveres i en sød og praktisk æske
Hægte passer til garntykkelser beregnet til strikkepinde op til 10 mm
Selve hægten kan hænge på pinde op til 6 mm.
Længde af vedhæng: 2.5 cm for bikagen, og 1.9 cm for bierne
Flotte men ventede 14 dage på posten. Helt krakilsk ku de ha været endnu flottere, hvis sølvfarven på selve markørrringen var guld i stedet. Men nyder dem meget når jeg strikker, bierne er meget fine.
Kære Vibeke, Jeg håber, de var ventetiden værd, og at de bringer dig glæde. Jeg er selvfølgelig ked af, at du måtte vente så længe på at modtage dem. Leveringstiden er den eneste del af min service, jeg ikke selv kan kontrollere. Jeg tilbyder at sende strikkemarkører med enten standard brev eller quickbrev, da det ikke kan betale sig at sende så lette og forholdsvis billige produkter som en pakke. Standard brev tager normalt 1 uges tid og quickbrev tager normalt 2-3 hverdage, men i disse coronatider, kan der desværre godt være lidt ekstra forsinkelser, især på leveringen af helt almindelige breve. Jeg anbefaler, at du i stedet vælger quickbrev, hvis leveringstiden er vigtig. Tusind tak fordi du tog dig tid til at skrive en anmeldelse.