Fasthold maskerne sikkert på strikkepindene med små farverige skum holdere.
Jeg er ikke fan af den klassiske pindebeskytter - jeg har flere gange været ude for at friktionen i strikketasken har fået den lille dippedut til at falde af pinden, og så glider maskerne af i et væk, og det er bare så ærgeligt!
Maskestoppere der virker som de skal!
De geniale maskestoppere fra CocoKnits er lige præcis, hvad jeg har manglet i mit strikkeliv: En blød skum cylinder, der let skubbes et godt stykke ned på pinden og sikkert holder maskerne fast. Så kan man trygt lægge strikketøjet fra sig, tage det med sig eller prøve en top-down sweater på, imens den stadig er på pindene. Jeg bruger dem også til at forvandle to strømpepinde til almindelige strikkepinde, og den mindste størrelse kan endda bruges til at forvandle kablet fra et udskifteligt sæt til en maskeholder!
Maskestopperne er lavet i seks skønne og livsglade farver, og hver farve svarer til en pindestørrelse fra 2 mm til 10 mm. Der er 4 stoppere i hver størrelse, i alt 24. Så er du godt dækket ind!
Specifikationer:
- Passer til strikkepinde str. 2-10 mm
- 4 af hver, 6 størrelser
- 24 stk totalt
- Lavet af EVA-skum
Om CocoKnits:
CocoKnits produkter er lavet af strikkere, til strikkere. Det er et Californisk firma, skabt og drevet af kvinder, og deres mission er at designe smukke, funktionelle redskaber til kreative sjæle. De mener, at hver del af strikkeprocessen skal være en fornøjelse, og det kan jeg kun være enig i! Sidst men ikke mindst er CocoKnits et mærke, der gør en ekstra indsats for at være så miljøvenlige som muligt. Det kan mærkes i alle deres valg af materialer og indpakning. Se udvalget af CocoKnits her.
Levering:
Jeg sender med Post Nord. Ved køb af maskestoppere, så sendes der enten som Standard Brev eller MyPack Collect pakke med pakkesporing. Du kan vælge den leveringsform der passer dig bedst. Levering som standard brev tager typisk 4-8 hverdage og koster fra 18 kr. Hvis du vælger MyPack Collect, så er leveringstiden fra du bestiller, og til pakken kan afhentes i din nærmeste PostNord pakkeshop typisk 2-3 dage, og det koster 45 kr.
Ved samkøb med andre produkter vil leveringstypen og -omkostningerne afhænge af den samlede vægt. Såfremt den samlede vægt overstiger 100 g, sendes ordren automatisk som MyPack Collect pakke med PostNord, og det koster 45 kr.
Levering er gratis ved køb over 500 kr, og der leveres i så fald som MyPack Collect pakke. Læs mere om levering her.