
Luksus faux-fur pom bomb / pelskvast / pom pom / pompon til strikkede og hæklede huer med knap til nem fastgørelse
Store skønne håndlavede Faux Fur pom bombs i naturlige farver med specialdesignet pom knap!
Pom pommen er prikken over i-et, og de kan næsten ikke blive for store når det kommer til f.eks. en chunky strikket hue. Vores pom bombs er 15-17 cm i diameter (med hår) og har to praktiske bommuldsnore, der gør det nemt at fastgøre dem til enhver strikket eller hæklet hue.
Den absolut nemmeste måde at fastgøre en pom pom er med en knap! Det kræver ingen sytalenter, og pom pommen kan nemt tages af og på, hvis huen trænger til en vask, eller man bare har lyst til et nyt look.
Vores pom knap er lavet i elletræ og har teksten "Handmade Faux Fur Pom - Remove before washing". Det er ret kært, og så er det smart, at du ikke glemmer at pom pommen selvfølgelig skal tages af, hvis huen trænger til en vask.
Selve pom pommen er faux fur, dvs det er kunstig pels, men det ligner og føles næsten som rigtig pels. De er fyldt med polyester og kærlighed.
Det får du:
- 1 håndlavet extra stor faux fur pom bomb
- 1 pom knap til at fastgøre den med
Egenskaber:
- Materialer: kunstig pels, polyester, bommuld og elletræ
- Pom pommen har to sorte bommuldssnore
- Pom størrelse: 15-17 cm med hår, kan variere da de er håndlavede
- Fås i 6 forskellige naturlige farver
Levering:
Ved køb af 1 eller 2 Pom Bombs så sendes de som brev, enten standard brev eller quick brev. Du kan vælge den leveringsform der passer dig bedst. Levering med quickbrev koster 39 kr og det tager typisk 2-3 hverdage fra bestilling til levering. Levering med standard brev tager typisk 4-8 hverdage og koster 16 kr ved køb af 1 Pom Bomb og 29 kr ved køb af 2 Pom Bombs. Ved køb af 3 eller flere Pom Bombs sendes ordren i stedet som en pakke, og leveringen koster 45 kr.
Pom Bombs kan godt blive trykket lidt under forsendelsen. Giv den et god rystetur for at få faconen tilbage. Hvis det ikke er nok, så blæs den igennem med en hårtørrer på kold luft, og så er den god som ny.
Hvem laver vores Pom Bombs?
De skønne Pom Bombs er håndlavede af en strikkeveninde fra Canada - Asha fra @woolandknits på Instagram. Hun klipper, syr og fylder og former dem med nænsom hånd. De specialdesignede pom knapper er fra amerikanske Angie+Britt.
Hvordan sætter man kvasten fast på huen?
De to snore på kvasten trækkes igennem toppen af huen, som vendes på vrangen. Derefter skal snorene igennem knaphullerne. Tip: Brug en nåletræder hvis det driller. Til sidst strammes godt til med en almindelig knude, og der afsluttes med en sløjfe. Huen vendes normalt igen, og så er den klar til brug.
Se også vores hue-strikkekits
Vores Kæmpe Faux-Fur Pom Bombs kan også købes som en del af et strikkekit. Der er pt. 3 forskellige Strik med Henni Huer: Back to Basic, der er super begynder venlig, Purlicious for begyndere til letøvede, og Bonny Braid for de letøvede.
GOD STRIKKE- og/eller HÆKLELYST