
Strik et let og elegant sjal med fint hulmønster – perfekt til det ene, uimodståelige fed håndfarvet garn.
Shimmering Pearl er et mindre halvmånesjal, der strikkes i sektioner med retstrik og blondemønstre. Det giver en fin rytme og gør projektet både sjovt og afvekslende at strikke. Designet er skabt af Lisa Hannes fra Maliha Designs, og opskriften er oversat til dansk. Den anbefalede pindestørrelse er 4-4,5 mm.
Med strikkekittet får du 1 fed Malabrigo Mechita garn samt strikkeopskriften på Shimmering Pearl, på dansk. Opskriften leveres over email, samtidigt med at garnet pakkes.

Billedet viser en detalje af Shimmering Pearl sjalet i farven Archangel – et flerfarvet garn i nuancer af pink, lilla og orange.
Sjalets facon og størrelse
Shimmering Pearl har en klassisk halvmånefacon og passer perfekt som et let skuldersjal eller et ekstra stort tørklæde.
-
Ca. mål på det færdige sjal:
længde langs overkanten: 170 cm
dybde midt på: 35 cm
(Størrelsen kan justeres)
Strikkekittet indeholder
-
1 fed Malabrigo Mechita (100 g / ca. 384 meter) i din valgte farve
-
Dansk strikkeopskrift Shimmering Pearl som PDF
Du vælger din ønskede farve i rullemenuen øverst. Billedet skifter automatisk til den valgte farve.
Malabrigo Mechita garnet
Mechita er et luksuriøst enkelttrådet merinogarn i fingering-tykkelse. Garnet er kendt for sine intense, håndfarvede nuancer og giver flotte, veldefinerede masker – perfekt til blonder og detaljer. Mange af farverne i Mechita varierer og skaber smukt farvespil i det færdige sjal. Andre er mere ensfarvede, hvilket giver et roligere udtryk.
Læs mere om Mechita garnet her.
Om opskriften
Opskriften er velegnet til letøvede og øvede strikkere. Den indeholder både skrevne instruktioner og diagram, så du kan vælge det, du foretrækker. Du kan få hjælp til opskriften i min Facebook-gruppe Strikkeklubben.
Strikkeopskriften på Shimmering Pearl kan også købes uden garn:
→ Shimmering Pearl – Strikkeopskrift (PDF)
Levering
Jeg sender garnet som MyPack Collect pakke med PostNord, og det koster 45 kr. Strikkeopskriften sendes som PDF-fil på email, når jeg pakker dit garn. Leveringstiden fra du bestiller og til garnpakken kan afhentes i din nærmeste PostNord pakkeshop er typisk 2-3 hverdage med levering mandag til lørdag. Pakken kan spores hele vejen. Læs mere om levering her.