Herrestrik - Strik en smart tofarvet herresweater i det skønneste garn.
Garnpakke i Malabrigo Dos Tierras garn til herreudgaven af Familie Sweateren designet af Fifty Fabulous. Kun garnet - opskriften købes separat hos designeren.
Familie Sweateren strikkes i to farver, med en flot overgang imellem de to. På bærestykket har den estiske fletninger, der ligner vandrette masker ovenpå det glatstrikkede stof. Det giver et visuelt spændende udtryk. Fletningerne er nemme at strikke, og Fifty Fabulous har lavet hjælpevideoer, der viser, hvordan de laves.
Dos Tierras garnet giver en blød og let sweater
Dos Tierras garnet er finere end det garn, Familie Sweateren oprindeligt er designet til. Løbelængden og strikkefastheden er den samme, men uldkvaliteten er finere, og det giver et strikket stof med lidt andre egenskaber.
Det betyder at Familie Sweateren strikket med Dos Tierras er lettere og blødere. Jeg vil derfor ikke betegne den som et stykke overtøj, og man kan f.eks. sagtens have den på under en jakke. Om sommeren fungerer den godt som det yderste lag på en kølig sommeraften og resten af året kan den anvendes fuldstændig som enhver anden blød, lækker og let sweater. Mit gæt er, den bliver en favorit i klædeskabet.
Malabrigo Dos Tierras
Dos Tierras er en lækker ubehandlet håndfarvet garn spundet på den fineste merinould og den blødeste baby alpaca. Garnet har en løbelængde på 193 meter per 100 gram og de fleste vil ramme strikkefastheden for Familie Sweateren (20 masker per 10 cm) på pind 4 mm. Læs mere om Dos Tierras garnet her.
Størrelser og garnforbrug
Overvidden angivet i tabellen er trøjens færdige mål, efter vask og blokning. Familie Sweateren er designet til at have 5-10 cm bevægelsesrum. Vælg en størrelse, der er 5-10 cm større end kroppens brystomkreds.
Garnpakken indeholder
- Malabrigo Dos Tierras Garn i to forskellige farver
- farve 1: Three Little Pigs (lys sandfarvet)
- farve 2: Dried Orange (brændt orange)
Vælg din størrelse i rullemenuen øverst på siden, og så tilpasser jeg garnmængden til sweateren ifølge tabellen ovenfor. Strikkeopskriften købes separat direkte hos designeren.
Damemodellen og børnemodellen
Familie Sweateren er en uni-sex model, der egner sig både til mænd og kvinder. Dog er der lidt forskelle i opskriften på herre- og damemodellen, sådan at længden på krop og ærmer er længere på herremodellen for en given overvidde. Strikkeopskriften findes også i en børnemodel fra 0-12 år. Kontakt mig på email shop@strikmedhenni.dk, hvis jeg skal sammensætte en Dos Tierras garnpakke til en af damestørrelserne eller børnestørrelserne.
Det skal du bruge
- Rundpinde str. 3 og 4 mm
- Hvis du ikke strikker magic loop, får du også brug for strømpepinde til ærmerne
- Hjælpepind str. 4 mm eller mindre
- Garnnål og saks
- Omgangsmarkør og 3 yderligere markører til raglanudtagningerne
- Der kan med fordel bruges en strikkefisk med 6 ringe som omgangsmarkør
Strikketeknikker og sværhedsgrad: Letøvet
Familie Sweateren er en raglantrøje, strikket rundt oppefra og ned. Nakken formes med vendepinde. Størstedelen af trøjen er glatstrik, men på bærestykket er der estiske fletninger, der for mange vil være en ny teknik. De er ikke svære at lave, og designeren Fifty Fabulous har lavet hjælpevideoer til denne del. Der er links til videoerne i strikkeopskriften. Jeg anbefaler strikkeopskriften til letøvede strikkere.
Vaskeanvisning
Vidste du at strik af ren uld er naturligt smudsafvisende og ofte kan nøjes med at hænge til luftning?
Når det alligevel skal vaskes, så anbefaler jeg håndvask med uldvaskemiddel og liggetørring af dit færdige strik. Opbevar altid dit færdige strik liggende og uden direkte sollys.
Nogle vaskemaskiner har et uldprogram, der er skånsomt nok til, at det også kan bruges til håndstrik af ubehandlet uld (altså ren uld der ikke er superwash-behandlet). Prøv dig forsigtigt frem med en strikkeprøve, hvis du ønsker at vaske din håndstrik med maskinens uldprogram.
Samplestrik modellen
Den flotte Familie Sweater på billederne er strikket af Søren Aahus i farverne Dried Orange og Three Little Pigs. Søren har strikket str. M med brystvidde 110 cm. Følg ham på Instagram for mere lækker herrestrik: @byaahus.
Gratis levering
Familie Sweater Garnpakken sendes som MyPack Collect pakke med PostNord, og det er gratis. Leveringstiden fra du bestiller og til pakken kan afhentes i din nærmeste PostNord pakkeshop er typisk 2-3 dage med levering mandag til lørdag. Pakken kan spores hele vejen. Læs mere om levering her.