Strik de fineste blonde sokker i det lækre Malabrigo Ultimate Sock garn.
Short and Cute sokkerne er designet af Helle Slente. Det er en feminin kort blondesok, der er så køn, man slet ikke har lyst til at tage sko på. Strikkeopskriften er velskrevet og velegnet til letøvede strikkere.
Garnet i strikkekittet er også noget helt særligt: Malabrigo Ultimate Sock er et stærkt og blødt sokkegarn, udviklet specielt til at strikke sokker og strømper. Garnet er håndfarvet, og de skønne farver giver virkelig spændende sokker. Se eksempler på sokker strikket i de forskellige farver her. Blondemønsteret ses tydeligst med de lysere farver, men sokkerne er også rigtig flotte i de mere spraglede eller mørke farver.
I dette strikkekit får du 100 gram Malabrigo Ultimate Sock og strikkeopskriften på Short and Cute Sokkerne på dansk som PDF-fil. Strikkeopskriften passer til str. 37-41, hvor længden justeres til den målte fodlængde. Der er rigeligt garn til et par Short and Cute sokker og de fleste vil lige akkurat kunne få to par ud af de 100 gram garn. Afhængigt af din strikkefasthed skal du bruge et sæt 2,5 eller 3 mm strømpepinde (medfølger ikke).
Strikkeopskriften kan også købes uden garn hos Helle Slente på Ravelry.
Vær opmærksom på:
- Garnet leveres i et fed (skal vindes til garnnøgle før der strikkes)
- Håndfarvet i små omgange - hvert fed er unikt!
- Malabrigo Ultimate Sock tåler 30 graders uldvask i maskinen, men må ikke tørretumbles.
Levering:
Jeg sender garnet som MyPack Collect pakke med PostNord, og det koster 45 kr. Leveringstiden fra du bestiller og til pakken kan afhentes i din nærmeste PostNord pakkeshop er typisk 2-3 dage med levering mandag til lørdag. Pakken kan spores hele vejen. Der er gratis levering ved køb over 500 kr. Strikkeopskriften modtages via et downloadlink i en email, der sendes samtidigt med at garnet pakkes. Læs mere om levering her.