Strik en skøn hue med elegante snoninger i det lækre Malabrigo Arroyo garn.
Old Rose Huen har et feminint og elegant snoningsmønster, der kan strikkes enten med eller uden snoningspind. Strikkeopskriften er både skreven og med diagram, og den er velegnet til letøvede strikkere eller eventyrlystne begyndere. Jeg har lavet hjælpevideoer til at få strikket huen, der er frit tilgængelige på YouTube.
I dette strikkekit får du 100 gram Malabrigo Arroyo og strikkeopskriften på Old Rose Huen på dansk som PDF-fil. Der er rigeligt garn uanset hvilken størrelse, du vil strikke.
- Huen strikkes rundt, nedefra og op (dvs fra den foldede ribkant til toppen).
- 4 størrelser i opskriften med hovedeomkreds 51-60 cm. Længden kan tilpasses.
-
Pind 3,25 mm til opslag og ribkant og 3,75 mm til huens krop og top (medfølger ikke).
- Tilpas pindestørrelse for at ramme strikkefastheden.
- Rund op eller ned til nærmeste halve mm, hvis du ikke har de kvarte størrelser, der ikke så ofte bruges i Danmark.
- Huen er designet med magic loop metoden, dvs rundpinde med langt kabel, men man kan uden problemer følge opskriften på f.eks. en 40 cm rundpind eller strømpepinde.
Om garnet: Malabrigo Arroyo
Malabrigo Arroyo er luksuriøst og alligevel stærkt nok til hverdagsbrug. Det er firetrådet 100 % sw merinould fra fritgående får i Uruguay. Farverne er dybe og rige, og garnet er blødt som dagen er lang. Det er håndfarvet, og der er et skønt farvespil, der giver virkelig spændende huer. Snoningsmønsteret fremtræder særligt tydeligt ved valg af en lysere farve, der ikke varierer alt for meget.
Vær opmærksom på:
- Garnet leveres i et fed (skal vindes til garnnøgle før der strikkes)
- Håndfarvet i små omgange - hvert fed er unikt!
- Malabrigo Arroyo tåler 30 graders uldvask i maskinen, men må ikke tørretumbles.
Den originale strikkeopskrift
Old Rose huen er designet af Lisa Hannes fra Maliha Designs i samarbejde med Malabrigo Yarn. Den originale strikkeopskrift på engelsk kan købes hos designeren på Ravelry. Strikkekittet her indeholder den danske udgave af strikkeopskriften, som jeg har oversat med tilladelse fra designeren. Strikkeopskriften sælges med licens.
Matchende sjal og sokker
Du kan også strikke et matchende sjal og/eller sokker i det fine Old Rose snoningsmønster. Old Rose Sokkerne strikkes i Ultimate Sock garnet, og Old Rose Sjalet strikkes i Mechita holdt sammen med en tråd Mohair.
Levering
Jeg sender garnet som MyPack Collect pakke med PostNord, og det koster 45 kr. Leveringstiden fra du bestiller, og til pakken kan afhentes i din nærmeste PostNord pakkeshop er typisk 2-3 hverdage med levering mandag til lørdag. Pakken kan spores hele vejen. Der er gratis levering ved køb over 500 kr. Strikkeopskriften modtages via et downloadlink i en email, der sendes samtidigt med at garnet pakkes. Læs mere om levering her.