Den perfekte begynder sok for dig, der aldrig har strikket sokker før.
Back to Basic sokkerne er udviklet særligt med den nye strikker i tankerne. Det er en helt almindelig sok, uden nogen dikkedarer, men alligevel er der et par detaljer, der gør den til en rigtig god sok. Der er f.eks. brugt et ekstra elastisk opslag og en forstærket hælklap, der holder godt i brug.
- Trin-for-trin guide til Back to Basic Sokkerne (tekst, billeder og videoer)
- Videoer: Back to Basic Sokkerne på strømpepinde
- Videoer: Back to Basic Sokkerne 2-på-én-gang Magic Loop
Jeg har designet Back to Basic Sokkerne til Malabrigo Ultimate Sock Garn på pind 3, men du kan sagtens bruge en anden god kvalitet sokkegarn med tilvarende strikkefasthed og ca. løbelængde. Malabrigo Ultimate Sock er et firetrådet garn i 75 % superwash merino uld og 25 % nylon med en løbelængde på 384 m per 100 gram. Strikkefastheden er 30 m per 10 cm på pind 3 mm.
Strikkeopskriften på Back to Basic Sokkerne er på dansk.
Denne strikkeopskrift sælges også som del af et strikkekit hvor man får Ultimate Sock garnet med.
Størrelser
Der er fem størrelser med i opskriften, svarende til skostørrelserne 35 til 49. Sokken er unisex og tilpasses fodens faktiske mål.
Sværhedsgrad: Begynder
Opskriften er velegnet til begyndere. Hvis man er ny til at strikke rundt og/eller at følge en strikkeopskrift, så er der en tilhørende guide med videoer, der gennemgår sokken trin for trin. Jeg opfordrer nye strikkere til at melde sig ind i min Facebook gruppe Strikkeklubben for begyndere og letøvede, hvor man kan søge råd og vejledning, også til opskriften her.
Det får du:
- Strikkeopskriften på Back to Basic Sokker (printervenlig PDF)
- Du vil få adgang til et download link via email, typisk indenfor få minutter.
Det skal du bruge:
- anbefalet garn: 1 fed Malabrigo Ultimate Sock, 60-100 gram
- 75 % merino uld (superwash) 25 % nylon
- 30 masker per 10 cm i glatstrik på pind 3 mm
- 384 meter per 100 gram
-
3 mm strømpepinde eller 3 mm rundpinde med langt kabel til Magic-Loop
- garnnål, saks
- omgangsmarkør, gerne af typen der kan åbnes og lukkes eller en splitring
- evt. 2 strikkemarkør med ring