Gratis levering ved køb over 500 kr

Strik med Henni holder barsel lige om lidt

Kære Strikker, 

Jeg venter mig en datter om ganske kort tid, og da Strik med Henni er en enkeltmandsvirksomhed, vil det naturligvis påvirke virksomhedens drift i en periode. 

Derfor får du her lidt information om, hvad det betyder for dig som kunde.

2 ugers barsel - webshoppen og kundeservice lukker ned i 2 uger
Jeg kan af gode grunde ikke vide præcis hvornår, min datter melder sin ankomst, men nu kan det være når som helst, og det bliver formentlig senest 4. november. Det betyder, at webshoppen kommer til at blive lukket med kort varsel, og den vil forblive lukket indtil 2 uger efter fødslen. I den periode vil det ikke være muligt at købe noget, og alle emails, messenger og instagram beskeder vil først blive besvaret efterfølgende. Efter de 2 uger genåbner webshoppen og kundeservice igen.

10% rabat på alle ordrer over 100 kr, indtil jeg går på barsel

Vi kan ikke have, du løber tør for lækkert garn, så jeg opfordrer dig til at købe garn til dit næste strikkeprojekt, allerede i dag, inden jeg går på barsel. Derfor giver jeg 10% rabat på alle ordrer over 100 kr, indtil jeg går på barsel. Tag kontakt til mig i dag, hvis du har brug for hjælp til at vælge, eller placer en ordre, så sørger jeg for du er dækket ind... 

Du får stadig din pakke, selvom webshoppen er lukket

Du kan bestille i webshoppen, så længe den er åben. Hvis du har modtaget en ordrebekræftelse, så vil du modtage din pakke i ordentlig tid, også selvom webshoppen er lukket, og jeg er midt i noget temmelig vigtigt på hospitalet. Jeg har sørget for, at der er en vikar på spring til at få de sidste ordrer godt af sted. 

Ingen messer, workshops og knitalongs før januar

De første par måneder efter fødslen vil der være mindre aktivitet fra min side, end I er vant til. Det betyder blandt andet, at jeg ikke deltager i julemarkeder i år, og jeg lukker også ned for muligheden for kundebesøg i en periode. Den næste planlagte messe er Hillerød KREA-messe d. 12. januar. Der er endnu ingen fastlagte datoer for kommende workshops og knitalongs, men jeg har masser af idéer, og det bliver formentlig i januar eller februar, at jeg kan begynde at føre dem ud i livet.

Ny besøgsadresse i Nivå - genåbner for kundebesøg i januar

Vi er flyttet til Nivå i Nordsjælland i forbindelse med familieforøgelsen, og virksomheden er flyttet med. Der går lidt tid, inden jeg er klar til at åbne op for kundebesøg, men så er I også meget velkomne, ligesom I var på Nørrebro. Jeg skal nok sige til, når det igen er muligt at aftale en tid til at komme forbi og kigge på garn. Det bliver formentlig i løbet af januar. 

Den næste tid bliver ny og spændende. Jeg glæder mig til at vi snakkes ved igen på den anden side. 

Med venlig hilsen

Henni

 

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort