Malabrigo Holiday Kit 2025 - Forudbestil nu!

Dette efterår har jeg en spændende nyhed til jer. Malabrigo har lanceret deres Holiday Kit 2025 i samarbejde med Blue Sky Fibers, og jeg er eksklusiv forhandler i Danmark.

Kittet indeholder det smukke Entramado Hue og Skuldervarmer sæt, designet af den talentfulde Bobbi IntVeld.  

Med højtiden lige om hjørnet er det det perfekte tidspunkt at slå op til dit næste, tilfredsstillende projekt. Uanset om du strikker et elegant, matchende sæt til dig selv eller planlægger en betænksom, håndlavet julegave, er Entramado Kittet et hyggeligt og sjovt projekt i virkelig lækkert garn...

Udkommer 3. november - kun hos Strik med Henni

Strikkekittet indeholder

  • 3 fed Malabrigo Caprino i de drømmende nuancer Neverland, Jardín Secreto og Whole Grain. Denne bløde merino-cashmere-blanding føles både luksuriøs og varm.
  • 1 fed Blue Sky Fibers Prairie – et unikt, enkelttrådet børstet suri-garn af 100 % alpaka, der tilfører dit projekt et let, luftigt og vidunderligt blødt udtryk.
  • Strikkeopskriften på Entramado hue og skuldervarmer på dansk som PDF-fil plus en gratis downloadkode til den originale engelske strikkeopskrift på Ravelry.

Pris 630 kr

Garnet: Malabrigo Caprino & Blue Sky Fibers Prairie

Caprino fra Malabrigo Yarn er den perfekte kombination af luksusfibre, der giver dine strikkeprojekter en helt særlig blødhed. Det håndfarvede garn består af 80 % superfin merino og 20 % cashmere. Det er 4-trådet og løber 150 meter per 50 gram. Det strikkes typisk med pind 3,5-4 mm og giver en strikkefasthed på omkring 24 masker per 10 cm.  

Prairie fra Blue Sky Fibers er et unikt, enkelttrådet børstet suri-garn spundet af 100 % alpaka. Jeg overvejer at føre det fremadrettet hos Strik med Henni som et lækkert alternativ til silkemohair garn (1 tråd Prairie kan erstatte 2 tråde silkemohair). Garnet løber 250 meter per 50 gram. Det er silkeagtigt og langhåret, hvilket skaber en fjerlet, blød halo. 

Opskriften: Entramado 

Bobbi IntVeld har skabt et smukt design med ternet strik, hvor Prarie bruges gennem hele projektet og skaber ternene, imens Caprino strikkes i brede striber, der danner baggrunden. De lodrette striber strikkes med en variation af vævestrik, hvor der bruges ekstra omslag for at danne de lange masker. Det er helt enkelt at strikke, når man har fanget teknikken. Jeg har oversat strikkeopskriften til dansk, og jeg laver en video, der viser teknikken! Strikkeopskriften er velegnet til letøvede strikkere. 

JA, der kommer en hjælpevideo! 

Begrænset udgivelse - når de er væk er de væk

Jeg har været heldig at skaffe en portion at det eksklusive Holiday Kit, men der er et begrænset antal. Du kan sikre dig et kit ved at forudbestille på email shop@strikmedhenni.dk. 

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort