{"product_id":"vaevestrik-knitalong-29-juni","title":"Sommer Vævestrik Knitalong - Gratis Tilmelding","description":"\u003ch2\u003eSpændende sommer knitalong med det smukke vævestrikkede tørklæde Uptown\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi strikker fra 29. juni - 26. juli.\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cspan\u003eEn knitalong, eller på godt dansk \u003cem\u003eet samstrik\u003c\/em\u003e, er en online strikkebegivenhed, hvor deltagerne er fælles om at strikke efter den samme strikkeopskrift. Vi deler erfaringer og billeder, og der er også konkurrencer undervejs med lækre præmier fra Strik med Henni.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eI denne knitalong strikker vi det flotte vævestrikkede tørklæde Uptown, designet af Susie Haumann. Tørklædet har et helt enkelt mønster, der dannes af to vidt forskellige garner: Et enkelttrådet merinogarn i vægtklassen fingering og et helt tyndt silkemohairgarn. Se mine anbefalinger til garnet og få en rabatkode nedenfor. \u003c\/p\u003e\n\u003cp style=\"text-align: center;\"\u003e\u003cstrong\u003e\u003cem\u003eOBS! Strikkeopskriften købes hos designeren Susie Haumann (pris 50 kr). Køb opskriften her: \u003c\/em\u003e\u003ca title=\"Køb strikkeopskriften på Uptown\" href=\"https:\/\/susiehaumann.dk\/produkt\/uptown\/\"\u003eUPTOWN\u003c\/a\u003e\u003c\/strong\u003e\u003cstrong\u003e\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cdiv style=\"text-align: center;\"\u003e\u003cimg style=\"margin-bottom: 20px; float: none;\" alt=\"pink og orange uptown tørklæde\" src=\"https:\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0417\/4820\/1622\/files\/uptown-orange-pink-01_480x480.jpg?v=1780320118\"\u003e\u003c\/div\u003e\n\u003ch3\u003eNemt og sjovt - velegnet til letøvede strikkere og eventyrlystne begyndere\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eUptown Tørklædet er en rigtig god introduktion til flerfarvet vævestrik, da det er både sjovt og nemt at strikke. Tørklædet er trekantet, og strikkes fra nederste spids med udtagninger i begge sider. Mønsteret er helt enkelt, så man finder hurtigt en rytme, og udtagningerne er placeret, så de er nemme at huske. Der strikkes skiftevis med de to kvaliteter i et vævestriksmønster, således at man kun skal holde styr på ét garn ad gangen.\u003c\/p\u003e\n\u003cp style=\"text-align: center;\"\u003e\u003cem\u003ePerfekt feriestrik!\u003c\/em\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHer er de teknikker, der indgår:\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eopslag,\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eret og vrang\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003etag masker løst af\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eudtagningen 2 masker i 1\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003ehestetømmekant (også kaldet i-cord) med opsamling af masker\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e\n\u003cp style=\"text-align: center;\"\u003e\u003cem\u003e\u003cstrong\u003eJeg laver 2 videoer til deltagerne af knitalongen:\u003c\/strong\u003e En der viser opstarten af tørklædet med det vævestrikkede mønster og udtagningerne, og en der viser afslutningen med opsamling af masker og hestetømmekant.\u003c\/em\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eGarn, farver og strikkepinde\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eDer skal bruges to forskellige garner i hver sin kvalitet og farve: 100 gram af et enkelttrådet merinogarn i vægtklassen fingering (løbelængde 384 m \/ 100 g) og 50 gram af et helt tyndt silkemohairgarn (løbelængde 210 m \/ 100 g). \u003c\/p\u003e\n\u003ch4\u003eStrik med Henni anbefaler\u003c\/h4\u003e\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003e1 fed \u003ca href=\"https:\/\/strikmedhenni-shop.dk\/products\/malabrigo-mechita\" title=\"Malabrigo Mechita - se farverne\"\u003eMalabrigo Mechita\u003c\/a\u003e\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003e100% merino\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eenkelttrådet\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e384 meter \/ 100 gram\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e\n\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e2 fed \u003ca href=\"https:\/\/strikmedhenni-shop.dk\/products\/malabrigo-mohair\" title=\"Malabrigo Mohair - se farverne\"\u003eMalabrigo Mohair\u003c\/a\u003e\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003e72% mohair, 28% silke\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e210 meter \/ 25 gram\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e\n\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e\n\u003cp style=\"text-align: center;\"\u003e\u003cem\u003e\u003cstrong\u003eRABAT PÅ GARNET:\u003c\/strong\u003e Jeg giver \u003cstrong\u003e10% rabat\u003c\/strong\u003e på de 2 anbefalede garner frem til og med fredag d. 26. juni. Brug rabatkoden \u003cstrong\u003eVÆVESTRIK10\u003c\/strong\u003e på betalingssiden for at få rabatten (prisen bliver dermed 382,5 kr for den samlede garnpakke).\u003c\/em\u003e  \u003c\/p\u003e\n\u003ch4\u003eFarvevalg\u003c\/h4\u003e\n\u003cp\u003eDet gør noget helt særligt for tørklædet at vælge håndfarvede garner som f.eks. Malabrigo, og der er rigtig mange kombinationsmuligheder: Du kan vælge to farver med høj kontrast, lav kontrast, tone-i-tone, spraglede garner eller ensfarvede garner. Det hele kan fungere, fordi selve mønsteret er så enkelt.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eJeg synes, man får et rigtig smukt resultat ved at vælge én farve, der har lidt (eller meget) farvespil, og en anden farve, der er mere ensfarvet. Det er ikke så vigtigt, om det er Mohair garnet eller Mechita garnet, der er det farvestrålende, men vær opmærksom på at Mechita garnet dominerer farveudtrykket, og Mohair garnet giver ekstra luft og et skær af farve, og så danner det den fine i-cord, der indrammer tørklædet.  \u003c\/p\u003e\n\u003ch4\u003eStrikkepinde, strikkefasthed og mål\u003c\/h4\u003e\n\u003cp\u003eVejledende pinde er størrelse \u003cstrong\u003e3,5 mm\u003c\/strong\u003e og strikkefastheden i mønster er 26 m og 52 pinde på 10x10 cm. Der kan med fordel anvendes meget lange rundpinde, især til kanten. Det færdige sjal måler 180 cm i længden og 42 cm i dybden.\u003c\/p\u003e\n\u003cdiv style=\"text-align: center;\"\u003e\u003cimg style=\"margin-bottom: 5px; float: none;\" src=\"https:\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0417\/4820\/1622\/files\/uptown-blue-01-square_240x240.jpg?v=1780389905\"\u003e\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv style=\"text-align: center;\"\u003e\n\u003cem\u003eUptown på pindene i blå nuancer.\u003c\/em\u003e\u003cem\u003e\u003c\/em\u003e\n\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv style=\"text-align: center;\"\u003e\n\u003cem\u003e\u003c\/em\u003e\u003cbr\u003e\n\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv style=\"text-align: center;\"\u003e\n\u003ch4 style=\"text-align: left;\"\u003eAlternative garner\u003c\/h4\u003e\n\u003cp style=\"text-align: left;\"\u003eDu må selvfølgelig strikke i lige det garn, du har lyst til. Måske har du allerede det perfekte garn liggende derhjemme! Strikkeopskriften vil fungere fint, så længe du vælger garner i to forskellige kvaliteter og tykkelser, og med løbelængder, der minder om de anbefalede garner.\u003c\/p\u003e\n\u003cul\u003e\n\u003cli style=\"text-align: left;\"\u003e\n\u003ca title=\"Mechita garnet - se farverne\" href=\"https:\/\/strikmedhenni-shop.dk\/products\/malabrigo-mechita\"\u003eMalabrigo Mechita\u003c\/a\u003e kan erstattes med et andet \"fingering\" garn. Gå efter garn med en løbelængde på 380-400 meter. Det giver et særligt udtryk at vælge et håndfarvet enkelttrådet merinogarn, men der er intet i vejen for at vælge et garn, der er spundet anderledes eller i en anden fiber.\u003c\/li\u003e\n\u003cli style=\"text-align: left;\"\u003e\n\u003ca title=\"Mohair garnet - se farverne\" href=\"https:\/\/strikmedhenni-shop.dk\/products\/malabrigo-mohair\"\u003eMalabrigo Mohair\u003c\/a\u003e kan erstattes med andre silkemohair garner med en ca. løbelængde på 210 meter per 25 gram.\u003c\/li\u003e\n\u003cli style=\"text-align: left;\"\u003eHvis du ikke kan bruge mohair, f.eks. på grund af allergi, så findes der alternativer, der giver en lignende effekt: \n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003e\n\u003ca title=\"Silkpaca - se farverne\" href=\"https:\/\/strikmedhenni-shop.dk\/products\/malabrigo-silkpaca\"\u003eMalabrigo Silkpaca\u003c\/a\u003e: silke og alpaka blanding, der er blødt som dagen er lang og findes i rigtig mange smukke håndfarvede farver. Der er mindre halo (fimrehår) på silkpaca end på mohair, så det giver et lidt andet udtryk.\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eBørstet alpaka, f.eks. Blue Sky Fibers Prairie. Garnet er lidt tykkere end en klassisk silkemohair, men stadig tyndt og har en tilsvarende flot halo (fimrehår). Tørklædet vil blive lidt varmere og tykkere.\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e\n\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e\n\u003cp\u003e\u003cimg style=\"float: none;\" alt=\"Ferskenfarvet Uptown med alternativt garn\" src=\"https:\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0417\/4820\/1622\/files\/uptown-peach-alt-yarn-01_240x240.jpg?v=1780392499\"\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eTone-i-tone med et totrådet garn som det tykke af de to og silkemohair som den mørkere farve.\u003c\/em\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv style=\"text-align: center;\"\u003e\n\u003cem\u003e\u003c\/em\u003e\u003cbr\u003e\n\u003c\/div\u003e\n\u003ch3\u003eEn knitalong er et strikkefællesskab\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eDet sociale aspekt af knitalongen foregår på Facebook i gruppen \u003ca title=\"FB gruppen Strikkeklubben\" href=\"https:\/\/www.facebook.com\/groups\/strikmedhenni\"\u003eStrikkeklubben for begyndere og letøvede\u003c\/a\u003e. Det er her, I har mulighed for at fremvise jeres voksende projekter, stille spørgsmål, hjælpe hinanden og få hjælp af mig. Brug dine opslag som en slags strikkedagbog med billeder og information om, hvordan du har gjort, og hvad du har nået. Tag projektet med på ferie og del et billede, når du sidder og strikker og nyder livet, eller vis os dit yndlingssted til at strikke derhjemme. Det er så hyggeligt at følge med i hinandens strikkeliv.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eFacebook Gruppen er privat, så kun medlemmer af gruppen kan se dine opslag. Hvis du ikke har Facebook eller bare ikke har lyst til at dele, så er du selvfølgelig stadig meget velkommen til at strikke med, men du vil ikke have mulighed for at dele dine fremskridt med os andre eller deltage i de ugentlige konkurrencer.\u003c\/p\u003e\n\u003cp style=\"text-align: center;\"\u003e\u003ca href=\"https:\/\/www.facebook.com\/groups\/strikmedhenni\" title=\"FB gruppen Strikkeklubben\"\u003e\u003cstrong\u003e--\u0026gt; meld dig ind i Strikkeklubben\u003c\/strong\u003e\u003c\/a\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eVigtige datoer\u003c\/h3\u003e\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003e\n\u003cstrong\u003e8. juni - 28. juni\u003c\/strong\u003e, Garn- og farvevalg i Strikkeklubben\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\n\u003cstrong\u003e29. juni - 26. juli\u003c\/strong\u003e, Vi strikker\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003e\n\u003cstrong\u003e29. juni\u003c\/strong\u003e, Første strikkedag. Hjælpevideoen med opslag, udtagninger og vævestrik teknik udkommer.\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\n\u003cstrong\u003e5. juli kl. 20\u003c\/strong\u003e, Deadline for første konkurrence (lodtrækning blandt alle knitalong opslag i Strikkeklubben, der viser du er i gang)\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\n\u003cstrong\u003e12. juli kl. 20\u003c\/strong\u003e, Deadline for anden konkurrence (vilkår følger)\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\n\u003cstrong\u003e13. juli\u003c\/strong\u003e, hjælpevideoen med afsluttende i-cord kant udkommer\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\n\u003cstrong\u003e19. juli kl. 20\u003c\/strong\u003e, Deadline for tredje konkurrence (vilkår følger)\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\n\u003cstrong\u003e26. juli kl. 20\u003c\/strong\u003e, Deadline for afsluttende konkurrence (lodtrækning blandt alle knitalong opslag i Strikkeklubben, der viser et færdigt tørklæde)\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e\n\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e\n\u003cdiv style=\"width: 45%; margin: 50px auto;\"\u003e\u003chr style=\"border: none; border-top: 1px solid #e3eaf4;\"\u003e\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv style=\"text-align: center;\"\u003e\u003cimg src=\"https:\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0417\/4820\/1622\/files\/uptown-02-square_240x240.jpg?v=1780392844\" alt=\"Susie Haumanns udgave af Uptown\" style=\"margin-bottom: 16px; float: none;\"\u003e\u003c\/div\u003e\n\u003cp\u003eUptown tørklædet er den slags projekt, man altid lige kan have med i tasken. Perfekt til sommerens små pauser, feriedage og stille aftener på terrassen. Samtidig får du glæden ved at strikke sammen med en masse andre strikkere, dele idéer og lade dig inspirere af de mange smukke farvevalg.\u003c\/p\u003e\n\u003ch4 style=\"text-align: center;\"\u003e\u003cstrong\u003eJeg glæder mig til at strikke med dig!\u003c\/strong\u003e\u003c\/h4\u003e\n\u003cp style=\"text-align: center;\"\u003e\u003cstrong\u003eMed venlig hilsen, \u003c\/strong\u003e\u003cstrong\u003eHenni\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e","brand":"Strik med Henni - shop","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":54513977262409,"sku":null,"price":0.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0417\/4820\/1622\/files\/uptown-kal-square_737453d7-77eb-4eb1-8113-da43b2754ad4.png?v=1780388986","url":"https:\/\/strikmedhenni-shop.dk\/products\/vaevestrik-knitalong-29-juni","provider":"Strik med Henni - shop","version":"1.0","type":"link"}