Sommerfornemmelser - Strik en fin blondetop i det luksuriøse silke-hør-merino garn.
Garnpakke i Malabrigo Susurro garn til Anne B. Hanssens smukke og anvendelige design Bisquit. Kun garnet - opskriften købes separat hos designeren.
Bisquit er en ærmeløs top med et let A-formet facon, der strikkes på pind 3 mm. Designet indeholder to forkskellige blondemønstre, et på bærestykket og et andet i en bred kant for neden. Halsåbningen er firkantet og let bølget hvilket giver et feminint udtryk. Bærestykket strikkes i ét stykke bagfra og frem. Derefter strikkes overkroppens forside og bagside separat til ærmegabet, og resten af kroppen strikkes rundt oppefra og ned.
Køb strikkeopskriften til Bisquit her
Susurro garnet er blødt men har en rå struktur
Malabrigo Susurro er et fantastisk forårs- og sommergarn. Den unikke blanding af mulberry silke, hør og merinould giver et virkeligt spændende garn, der er både let og blødt. Der er en perfekt balance imellem den rå tekstur fra hør og det silkebløde fra merino og silke. Garnet har en forbløffende farvedybde med en næsten metallisk glans.
Størrelser og garnforbrug
Bisquit sommertoppen er designet med et lille positivt bevægelsesrum. Jeg anbefaler at vælge en størrelse, der er 3-6 cm større end kroppens brystmål. Modellen, jeg har på, er en str. S (90 cm), og jeg har et brystmål på 86 cm.
Garnpakken indeholder
- Malabrigo Susurro Garn i din valgte farve og antal fed á 100 gram efter din valgte størrelse, som angivet i tabellen ovenfor.
- Vælg farven i rullemenuen, og så skifter billedet automatisk til ét, der viser den valgte farve.
Strikkeopskriften købes separat direkte hos designeren.
Levering
Garnpakken sendes som MyPack Collect pakke med PostNord, og prisen for levering afhænger af garnpakkens størrelse, da der er gratis levering ved køb over 500 kr. Det betyder at str. small koster 45 kr i levering, og de øvrige størrelser har gratis levering. Leveringstiden fra du bestiller og til pakken kan afhentes i din nærmeste PostNord pakkeshop er typisk 2-3 dage med levering mandag til lørdag. Pakken kan spores hele vejen. Læs mere om levering her.