Gratis levering ved køb over 500 kr

Strikkefisk med rav. Strikkefisken har 6 ringe og 6 ravperler i smukke graduerende farver.
Strikkefisk med rav i brug - der strikkes en karkllud med en mønster der gentager sig for hver 4. pind.
Strikkefisk med rav holdes op i den 3. ud af 6 ringe. Strikkefisk gør det nemt at tælle hvor mange pinde der er blevet strikket.
Håndlavede strikkefisk med rav
Håndlavet strikkefiisk med smukke perlerr af rav. Tæl pinde og omgange når du strikker med denne smukke omgangstæller.
  • Indlæs billede til gallerivisning Strikkefisk med rav. Strikkefisken har 6 ringe og 6 ravperler i smukke graduerende farver.
  • Indlæs billede til gallerivisning Strikkefisk med rav i brug - der strikkes en karkllud med en mønster der gentager sig for hver 4. pind.
  • Indlæs billede til gallerivisning Strikkefisk med rav holdes op i den 3. ud af 6 ringe. Strikkefisk gør det nemt at tælle hvor mange pinde der er blevet strikket.
  • Indlæs billede til gallerivisning Håndlavede strikkefisk med rav
  • Indlæs billede til gallerivisning Håndlavet strikkefiisk med smukke perlerr af rav. Tæl pinde og omgange når du strikker med denne smukke omgangstæller.

Strikkefisk med Rav

Normalpris
174,95 kr
Udsalgspris
174,95 kr
Normalpris
Udsolgt
Stykpris
pr. 
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Håndlavet strikkefisk / pindetæller / omgangstæller. Den smukke og nemme løsning på at tælle, når du strikker.

Denne fantastisk smukke strikkefisk med 6 ringe er dekoreret med ravperler i farver, der graduerer fra den ene ende af kæden til den anden. Skiftet i farver gør det nemt at se med det samme, hvilken pind eller omgang, du er i gang med. Ravperlerne matcher sættet Strikkemarkører med Ravperler, der indeholder 3 af de samme farver rav. De 5 glatte ravperler på fisken er fra en autoriseret ravforhandler og endestenen er et unika stykke rav, der stammer fra en vintage ravhalskæde. 

Egenskaber:

  • Dansk, håndlavet strikkefisk med 6 ringe
  • Ægte rav
    • 5 glatte ravperler
    • 1 ravstykke fra vintage ravkæde
  • Ringene er forsølvet messing og passer t.o.m pind 7 mm
  • Perlestaven er af sterlingsølv
  • Hænger ikke fast i garnet
  • Leveres i en lille organzapose

    Hvad er en strikkefisk? 

    Der skal tælles en del, når man strikker. Strikkemarkører kan hjælpe med at tælle masker, og en strikkefisk hjælper med at tælle omgange eller pinde. Især er strikkefisken praktisk, når der skal tælles gentagelser. Rigtig mange strikkemønstre gentager sig selv for eksempel hver 2. 4. eller 6. pind (eller omgang). Strikkefisken er også fantastisk, når der laves indtagninger for hver x. omgang. 

    En strikkefisk er en mellemting imellem en strikkemarkør og en omgangstæller. Den består i sin simpleste form af en kæde af strikkemarkører. Hver ring repræsenterer en pind eller omgang i det gentagende mønster.

    Hvordan bruges strikkefisken?

    Hvis du strikker rundt, så er det oplagt at placere strikkefisken, der hvor du normalt placerer en omgangsmarkør. Hvis du strikker fladt, så kan strikkefisken enten placeres et sted, hvor du alligvel ville have placeret en strikkemarkør, eller bare et par masker inde fra en af siderne. Start med at komme den første ring på pinden, og ryk derefter en ring ned i kæden, hver gang du når til strikkefisken igen. På den måde ved du altid præcis hvilken pind eller omgang i det gentagende mønster, der strikkes.

    strikkefisk i brug på en strikket karklud med et mønster der gentager sig hver 4. pind

    Det nemmeste er at bruge en strikkefisk, der har præcis det antal ringe, som svarer til dine gentagelser, men man kan sagtens bruge en strikkefisk, der er "for lang". Så skal man blot huske at skifte til den 1. ring igen, når man når til den sidste pind eller omgang i gentagelsen. 

    Hvorfor har man brug for en strikkefisk?

    Der er mange måder at tælle omgange og pinde på. Nogen foretrækker at bruge blyant og papir, andre bruger en app på mobilen, eller f.eks. en digital eller mekanisk omgangstæller (en klikker). Det kan også fungere rigtig godt, men når det gælder helt simple gentagelser, hvor man skal tælle igen og igen til 2, 4, 6 eller 8, så foretrækker jeg klart at bruge en strikkefisk. Det er meget nemmere at huske at tælle med strikkefisken, fordi den sidder lige der på pinden, og ringen skal alligvel flyttes fra venstre til højre pind. Jeg har det med at glemme at sætte streger på papiret eller klikke på klikkeren, men jeg glemmer aldrig at flytte en ring ned på strikkefisken. Derfor! Og så er strikkefisken en elegant løsning, der giver ekstra strikkeglæde. 

    Hvorfor rav?

    Rav er et naturligt materiale, der findes i den danske natur. Det tager mindst 20 millioner år at danne rav. Den klæbrige harpiks skal langsomt størkne, hærde og krystallisere. Resultatet er lette og smukke forsteninger i uendelige gyldne nuancer fra gul over rødgylden til mørkebrun. Altid forskelligt, altid smukt. Rav egner sig vældig godt til strikkemarkører og strikkefisk, fordi det er så let. Det betyder, at vedhængene ikke er i vejen for hænderne, imens du strikker. 

    Håndlavet i Danmark

    De fine rav strikkefisk er lavet af Helena, der har en stor kærlighed til rav og strik. Jeg forhandler også strikkemarkører lavet af Helena, både med glatte ravperler og strikkemarkører af rav fra vintage halskæder. Hvis du er ligeså vild med rav som jeg er, så bør du helt sikkert også tage et kig på dem. 

    Levering:

    Ved køb af en strikkefisk sendes der som brev, enten standard brev eller quick brev. Du kan vælge den leveringsform der passer dig bedst. Levering med quickbrev koster 39 kr og det tager typisk 2-3 hverdage fra bestilling til levering. Levering med standard brev tager typisk 4-8 hverdage og koster 16 kr.

    Ved samkøb med andre produkter vil leveringstypen og -omkostningerne afhænge af den samlede vægt. Såfremt den samlede vægt overstiger 100 g, sendes ordren som MyPack Collect pakke med PostNord, og det koster 45 kr. Leveringstiden fra du bestiller, og til pakken kan afhentes i din nærmeste PostNord pakkeshop er typisk 2-3 dage.

    Levering er gratis ved køb over 500 kr, og der leveres i så fald som MyPack Collect pakke. Læs mere om levering her.

     

    kunde anmeldelser
    5,0 Baseret på 7 anmeldelser
    Skriv en anmeldelse

    Tak fordi du har indsendt en anmeldelse!

    Dit input er meget værdsat. Del det med dine venner, så de også kan nyde det!

    Filtrer anmeldelser
    HK
    28-08-2021
    Henny K.
    Denmark Denmark
    Fantastisk oplevelse

    Meget nem og hurtig handel, hurtig levering og det er dejligt med en lille håndskrevet hilsen Ikke sidste gang jeg handler her

    30-08-2021
    Strik med Henni - shop

    Det er rigtig godt at høre. Tusind tak.

    BN
    13-08-2021
    Bende N.
    Denmark Denmark
    Godt køb

    Det er super

    19-08-2021
    Strik med Henni - shop

    Dejligt at høre! Tak

    CH
    12-08-2021
    Catrin H.
    Denmark Denmark
    Lækre ravmarkører

    Gennemført, æstetisk og funktionelt Og så er det smykker til dit strikketøj

    13-08-2021
    Strik med Henni - shop

    Tusind tak!

    LH
    22-06-2021
    lisbeth h.
    Denmark Denmark
    strikkefisk

    Jeg er så begejstret for min strikkefisk. Nu glemmer jeg aldrig hvor mange omgange jeg har strikket i et mønster eller ved ind og udtagninger. are synd de kun findes med på til 6 huller. Fantastisk ide og kvalitet er som lovet.

    24-06-2021
    Strik med Henni - shop

    Kære Lisbeth, det er vel nok dejligt at høre! Tak for anmeldelsen. Hvilken længde strikkefisk er du interesseret i? Jeg går selv med tanken om at få lavet en eller to andre længder til shoppen, og jeg vil meget gerne høre, hvad du har brug for. Mvh. Henni

    MT
    21-06-2021
    Marianne T.
    Denmark Denmark
    Fin strikkefisk med rav

    så fint håndarbejde