Strik en flot pude i dominostrik i det skønneste ufarvede danske uldgarn fra Lomholt Uld.
Strikkekittet indeholder strikkeopskriften, garn og pudefyld.
Dominostrik er en simpel og begyndervenlig strikketeknik, hvor man strikker kvadrater, der bygger ovenpå hinanden, så man får et kludetæppe af strikkede kvadrater, med minimal montering. Den færdige pude måler 40x40 cm og strikkes med 4 forskellige farver uldgarn, fordelt på 32 domino firkanter.
Strikkeguide
Jeg har lavet en strikkeguide til domino puden med masser af videoer, der hjælper den nye strikker igennem hele strikkeprojektet fra opslag til montering. Du finder strikkeguiden her.
Størrelse
Den færdigstrikkede pude er 40 x 40 cm.
Lukning på puden
Strikkeopskriften indeholder instruktioner til 2 mulige lukninger på puden. Puden kan enten sys sammen, eller den kan lukkes med knapper. Den sidste mulighed laves ved at strikke 8 ekstra små kvadrater, der danner en flap med knaphuller.

Sværhedsgrad: Begynder
Opskriften er velegnet til begyndere. Jeg opfordrer nye strikkere til at melde sig ind i min Facebook gruppe Strikkeklubben for begyndere og letøvede, hvor man kan søge råd og vejledning, også til opskriften her.
Det får du:
- Strikkeopskriften på Domino Pude (printervenlig PDF)
- Du får tilsendt en email med et download link.
- 200 gram uldgarn fra Lomholt Uld (løbelængde 200-275 meter per 100 gram)
- 50 gram Tinkerup Uldgarn (grå)
- 50 gram Torup Uldgarn (lys grå / sand)
- 50 gram Ellinge Askehave Uldgarn (mørkebrun med grå nister)
- 50 gram Agerskov Uldgarn (råhvid)
- 1 stk 40x40 cm pudefyld med dun
Det skal du bruge:
- 3,5 mm strømpepinde eller 3,5 mm rundpind
- garnnål, saks
- Maskemarkør af typen der kan åbnes og lukkes eller en splitring
- evt. 4 knapper
Der er også en plantefarvet version af dette strikkekit, og strikkeopskriften sælges også i løssalg.
Levering:
Jeg sender strikkekittet som MyPack Collect pakke med PostNord, og det koster 45 kr. Leveringstiden er typisk 2-4 hverdage fra du bestiller, og til pakken kan afhentes i din nærmeste PostNord pakkeshop med levering mandag til lørdag. Pakken kan spores hele vejen. Levering er gratis ved køb over 500 kr. Læs mere om levering her.